Lagunen i Grado: et vidstrakt område bestående af små og store øer, der ligger ud imod det åbne hav i et stemningsfuldt og fascinerende landskab midt imellem land og hav. Grados lagune er af stor geologisk og naturhistorisk interesse og er velegnet til ekskursioner i båd eller motorbåd med sejlads imellem småøerne – de såkaldte Barene eller Banchi. På disse ser man tit ”i casoni”, de typiske fiskerhuse, og lidt større bygninger, som på øen Isola della Barbana.
Mange af øerne i Grados lagune er nemlig beboede. På øen Barbana, f. eks., findes et kapel helliget jomfru Maria. Legenden siger, at man i 582 efter at en voldsom stormflod havde ødelagt byen Grado så en statue af jomfru Maria flyde i vandet og blive skyllet op på øen Barbana.
Grado har desuden sin styrke i badestrandområderne og kurstederne, som altid har været værdsatte feriemål for familier. Den svagt skrånende strand er nemlig ideel for børn, som her kan lege trygt og uforstyrret. Den sunde havluft og vandet i kurbadet udgør desuden den bedste behandling med hensyn til børnenes helbred.
|